Interesseret i at blive nævning eller domsmand

Retshjælp
Er den tiltalte skyldig eller uskyldig? Og hvilken straf skal vedkommende i givet fald have? Spørgsmål som disse er almindelige borgere hvert år med til at afgøre i tusindvis af straffesager ved byretter og landsretter. De er nemlig udtrukket til at være domsmænd eller nævninger.

Nævninger og domsmænd kaldes under et for lægdommere og virker i nogle straffesager sammen med en eller flere juridisk uddannede dommere. Hvervet som lægdommer er et borgerligt ombud, og det betyder, at man som udgangspunkt har pligt til at være lægdommer, hvis man bliver udtaget til det.

Nævninger og domsmænd udtages af landsrettens præsident ved lodtrækning blandt de personer, som står på grundlisterne. Det er kommunernes grundlisteudvalg, som udarbejder grundlisterne og indsender dem til landsretten.

Du kan læse mere om det at være nævning eller domsmand på domstolenes hjemmeside.

Grundlisteudvalget i Furesø Kommune skal indstille 137 borgere til Østre Landsret

 

Til grundlisten for Furesø Kommune skal der udpeges 137 egnede borgere, der udgør et alsidigt og repræsentativt sammensat udsnit af kommunens befolkning. For at blive lægdommere skal man være dansk statsborger, været født efter den 1. januar 1944 og være fyldt 18 år. Grundlisten skal indeholde et bredt sammensat udsnit af kommunens befolkning fordelt på f.eks. køn, alder, etnisk oprindelse, uddannelsesmæssig baggrund og beskæftigelsesmæssig status.

 

Grundlisteudvalget er et politisk udpeget udvalg. I Furesø består grundlisteudvalget af følgende fem medlemmer: Lis B. Nielsen, Mette Pena Madsen, Katarina Ritz, Lotte Kristensen og Kate Jacquerot.


Grundlisten gælder for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023. Der er ingen garanti for, at du bliver udtaget til Furesø Kommunes grundliste, selvom du er egnet og opfylder kravene. Det afhænger blandt af, hvor mange borgere i Furesø Kommune, der ønsker optagelse på listen.

Grundlisteudvalget skal indsende grundlisten for Furesø Kommune til Østre Landsret i marts 2019. Du vil senest medio april 2019 få besked fra Furesø Kommune om du er optaget på grundlisten. Hvis du bliver udtrukket til at virke som domsmand, vil du få besked herom direkte fra Østre Landsret i løbet af efteråret 2019.

 

Ansøgning om optagelse på grundlisten

Ansøgningsfristen udløb den 20. februar 2019. Når der skal udpeges nye medlemmer for perioden 2024 - 2027 vil du kunne finde ansøgningsskema og information på siden her.

 

Du kan læse mere om, hvordan Furesø Kommune håndterer persondata om dig på lovlig og sikker vis her http://www.furesoe.dk/Kommunen/Fakta/Databeskyttelse

 

 

Sidst opdateret 07. marts 2019

Kontakt

Byrådssekretariatet
Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4505

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)